Hos Hvepseeksperten tilbyder vi duesikring som en del af vores bekæmpelse af duer. Det er svært at komme udenom, at duer er en del af bybilledet. De ynder ofte at opholde sig i parker, togstationer, busterminaler, offentlige bygninger og virksomheder, hvor de også bygger reder og får unger. Én ting er, at de larmer og generer, en anden ting er at de sviner og ødelægger ejendomme.
Duernes madrester og ekskrementer lugter, og hvis omfanget bliver stort nok, vil det også udgøre en hygiejnemæssig risiko. Deres ekskrementer kan fx også efterlade misfarvede plamager på bygninger og fundamenter, og duerne selv forårsager også skader på konstruktioner og facader. Der er derfor rigtig god grund til at sikre din ejendom mod duer.
Hvis du har problemer med duer, er det vigtigt, at du handler på det. Jo før du begynder at tage hånd om problemet, jo mindre omfattende vil sikrings- og bekæmpelsestiltagene være. Nogle er heldige, at duesikringsforanstaltninger er nok til at holde duerne på afstand, mens andre har behov for en bekæmpelsesindsats.
Hvilken type duesikring passer til dine behov?
Den bedste måde at bekæmpe et dueproblem på, er ved at forhindre duerne i at opholde sig på din bygning – og det kan du gøre med duesikring.
Duesikring dækker over mange forskellige former for sikringsforanstaltninger:
- En stålwire, der forhindrer duerne i at sætte sig fx oppe på taget.
- Duepigge kan placeres mange forskellige steder på en bygning, hvor duerne har for vane at sætte sig fx på udhæng, svalegange eller tagrygge.
- Barrieresystemer er lavet af fjederstål og kan fx rulles ud på gesimser.
- Net eller gitre er gode, hvis du har problemer med duer på din altan.
- En elskinne er et alternativ til duepigge og stålwire, og kan placeres mange af de samme steder. Skinnen giver duerne et ufarligt men meget kraftigt stød.
Hvilken type duesikring du skal vælge, afhænger af dine behov. Du kan eventuelt rådføre dig med en dygtig skadedyrsbekæmper, der kan vejlede dig i valg af duesikring til din ejendom.
Bekæmpelse, oprydning og desinficering efter duer
Hvis duesikring ikke er nok, er det nødvendigt at bekæmpe dem. Duebekæmpelse foregår ved, at man indfanger duerne i nogle fælder og transporterer dem væk fra ejendommen.
Bekæmpelse er dog kun det første skridt. Når du er sluppet af med duerne, er det vigtigt, at du investerer i duesikring – ellers kan du godt regne med, at duerne vender tilbage. Det er desuden også vigtigt, at du rydder op efter duerne og desinficerer de områder, hvor de har opholdt sig.
Oprydningen består i at fjerne efterladenskaber som redemateriale, fjer, madrester, ekskrementer og eventuelt døde fugle. Efterfølgende skal området gøres grundigt rent og desinficeres, så eventuelle smitsomme sygdomme og bakterier ikke udgør en trussel for dig og andre brugere af ejendommen.
Kontakt Hvepseeksperten for effektiv duesikring
Hos Hvepseeksperten er vi eksperter i skadedyrsbekæmpelse, og vi har mange års erfaring inden for bekæmpelse af duer og duesikring. Vi hjælper dig med at forstå omfanget af dit problem og rådgiver dig i forhold til valg af duesikring. Vi kan hjælpe dig hele vejen igennem – lige fra duebekæmpelse til sikringstiltag og efterfølgende oprens.
Skal vi tage en uforpligtende snak om duesikring af din ejendom? Du er velkommen til at kontakte os på telefon 48 24 60 30 eller mail info@hvepseeksperten.dk. Hvis du har problemer med andre typer af skadedyr f.eks. måger, mus eller rotter, kan vi også hjælpe og rådgive dig herom.